Gå til hovedindhold

Apotek 1 innoverer med Azure Kubernetes for at give kunderne sikre og forbedrede tjenester

Efter en vellykket migrering kører den anerkendte norske apotekskæde nu sine forretningskritiske applikationer på en sikker cloud-platform

Hero Image

Kundecase: Apotek 1

Apotek 1, en fremtrædende apotekskæde i Norge med ca. 400 apoteker, har løbende udvidet sit netværk gennem årene. Denne vækst samt et ønske om øget effektivitet fik Apotek 1 til at tilpasse sine forretningskritiske systemer til kravene i dagens erhvervsmiljø.

Apotek 1 erkendte det presserende behov for transformation og kontaktede sin mangeårige IT-partner Innofactor, der er kendt for sin ekspertise inden for både cloud-infrastruktur og applikationsudvikling. Hovedformålet med samarbejdet var klart: at sikre den høje kundeservice, som Apotek 1 er kendt for.

Forbedret kundeoplevelse og driftseffektivitet med Kubernetes

For at øge Apotek 1's driftseffektivitet foreslog Innofactor en ændring i cloud-arkitekturen ved at afvikle forretningskritiske apps på mikrotjenester i stedet for Azure Services. Denne tilgang gør applikationerne hurtigere, skalerbare og nemmere at implementere og administrere. Overgangen til Azure Kubernetes Service (AKS) gav også betydelige omkostningsfordele, fordi den samlede AKS-klynge kunne drives langt mere økonomisk end en række Azure app-tjenester.

Apotek 1's tekniske eksperter tog godt imod planen. Fra starten havde de en klar vision for deres mål, og nu havde de en køreplan til at opfylde dem.

Den proaktive tilgang forhindrede afbrydelser i forretningsdriften

Moderniseringsinitiativet startede med et proof-of-concept, hvor Innofactors eksperter bistod med overgangen fra en monolitisk arkitektur til en arkitekt baseret på mikrotjenester.

Da applikationsbasen var på plads, kunne Apotek 1's slutbrugere straks gå i gang med at teste, foreslå nye funktioner og rapportere fejl. Det var afgørende, at tilgangen med mikrotjenester forhindrede nedetid i Apotek 1's forretningsaktiviteter, fordi de gamle applikationer var i drift gennem hele testprocessen.

Samlet set gav denne tilgang et strømlinet testforløb, og den understøttede hurtig udvikling af nye funktioner, så forbedringer hurtigere kunne sættes i drift.

 

En sikker og robust cloud-infrastruktur til forretningskritiske applikationer

Efter en vellykket migrering kører Apotek 1's forretningskritiske applikationer nu på en sikker og robust cloud-arkitektur. Det giver mulighed for hurtigere opdateringer, forbedret oppetid og mere effektive fejlfindingsmekanismer. De nye muligheder for at identificere og løse problemer, før de påvirker produktionen, gjorde det desuden muligt for Apotek 1 at levere nye tjenester og forbedrede funktioner til sine kunder uden at gå på kompromis med tjenesternes pålidelighed.

De alsidige muligheder i Microsoft Azure-cloudplatformen har vist sig uvurderlige i forhold til Apotek 1's mål om løbende at levere sikre og pålidelige tjenester til sine kunder. Kombineret med ekspertisen fra den anerkendte Microsoft-partner er apotekskæden særdeles tilfreds med den nye arkitektur.

Efterhånden som Apotek 1 gør fremskridt med at onboarde flere apoteker på den nye løsning, beviser succesen den positive effekt af den strategiske cloud-migrering. Samarbejdet med Innofactor er et eksempel på en omfattende transformation, der bidrager væsentligt til Apotek 1's fortsatte digitale udvikling.

"Innofactors konsulenter har kombineret ekspertise inden for softwareudvikling og moderne cloud-infrastruktur og har været medvirkende til, at vores team kan skabe bedre løsninger til vores kunder," siger Wilhelm Marius Castberg, Team Lead Cloud Platform fra Apotek 1.

"Innofactors konsulenter har kombineret ekspertise inden for softwareudvikling og moderne cloud-infrastruktur og har været medvirkende til, at vores team kan skabe bedre løsninger til vores kunder"

Wilhelm Marius Castberg
Team Lead Cloud Platform
Apotek 1

Sådan blev det gjort

Følgende løsninger og teknologier indgår i den samlede løsning leveret til Apotek 1

 

Tag et kig på det af vores indhold, der måtte interessere dig

No events found.

Interesseret i at høre mere?

Udfyld formen nedenfor og vi kontakter dig.